Zazen Roku 12. Bølgerne på det store stille ocean

Tim Pallis

I Zen buddhismens religionspsykologi beskrives bevidstheds livet som et grænseløst og bundløst hav. På overfladen af havet er der små og store bølger i konstant uro. I havets dyb er der en zone af evig ro og stilhed. Formålet med Zen praksis er nu, at samle sin fysiske og mentale energi i en årvågen enhedstilstand, så bevidstheden umiddelbart kan bevidne naturen af sit eget dyb, der under normale omstændigheder er skjult under tanke livets bølger.

Når bevidsthedens hav er blikstille, uden de mindste krusninger på overfladen, siger man i Zen teksterne, at månen afspejler sig klart i det blanke havblik. Hvis vandet derimod er i uro, og bølgerne derfor forstyrrer den reflekterende overflade, bliver spejlbilledet forvrænget, så man til sidst kun kan se det glitrende lys. Først når havet lægger sig, kan man igen se spejlbilledet af virkeligheden i hele sin uforstyrrede klarhed.

Når man sidder helt ubevægelig stille i zazen, dæmper man nogle af de bølger, som opstår af ens fysiske bevægelser. Man skaber da ikke længere den distraherende strøm af fysiske sansefornemmelser, som rejser de mange bølger i sindet. Når man dernæst øver sig i at kontrollere sit åndedræt ved at fastholde opmærksomheden på åndedrættet, især den langtrukne udånding, beroliges bevidstheds livets overflade endnu mere, til det nærmer sig sin spejllignende natur. Så længe den klare bevidsthed brydes af fantasier, dagdrømme, ræsonnerende tankevirksomhed og alle mulige former for mentale tilstande og aktiviteter, er der langt igen.

Til daglig bruger man meget tid og energi på at vurdere og kommentere alt, hvad der tilfældigt fanger ens opmærksomhed. Det gælder både de indre mentale tilstande og ydre oplevelser. De fleste mennesker er ikke særligt bevidste om disse mentale processer, fordi de er så almindelige og hele tiden skifter til nye emner, som man bliver optaget af. Når man begynder at dyrke zazen, er det derfor overraskende at opdage, i hvor høj grad ens bevidsthed bliver invaderet af tanke livets og sanseoplevelsernes indtryk.

Det er ikke så let at se, at det meste af, hvad der foregår i ens hoved, bare er en endeløs kommen og gåen af forskellige følelsesbetonede fornemmelser og forestillinger. Det er desværre alt for normalt, at lade sig føre langt ud i fantasiens land. Vi lever alt for meget i tankernes verden.

Når man tænker på noget man kan lide eller ønsker sig, har man en tilbøjelighed til at tillægge det en vigtig betydning og en særlig sandhedsværdi, blot fordi man kan tænke det. Helt automatisk begynder sindet at efterstræbe ønskerne, indtil der fremkommer et begær efter dem.

Når man tænker på noget, som man ikke kan lide og ikke ønsker, er der modsat en tilbøjelighed til, at man afviser det, kritiserer det eller hader det, og had kan udtrykkes som vrede. Dagliglivets aktiviteter er ofte et resultat af en sådan forfølgelse eller forkastelse af tanker og oplevelser, og derfor lever vi en ikke ubetydelig del af vort psykologiske liv i begær, vrede og forblindelse. Det kaldes i buddhismen for "de tre gifte."

Når man i zazen vågner op og opdager, at man er blevet ført væk fra sin meditationspraksis, oplever man samtidig, at de tanker, som opstod i bevidstheden, pludselig forsvinder. Det er denne oplevelse af tankerne og følelsernes flygtige karakter, som lærer én ikke at hænge sig for meget i alle de følelsesbetonede fornemmelser og forestillinger, som ustandselig manifesterer sig i bevidstheden.

Det er dog ikke et formål i sig selv at stoppe enhver tankevirksomhed i zazen. Det er snarere sådan, at mens man forsøger at praktisere zazen, bliver man ubevidst lokket væk fra denne praksis. Det er netop opdagelsen af dette forhold og den umiddelbare tilbagevenden til praksis igen, som er betydningsfuld for Zen træningen.

En af de modstridende sider af Zen træningen er, at man i virkeligheden meget nødigt vil undvære alle de underholdende krusninger og bølger på bevidstheds havets overflade, men samtidig føler et behov for en grundliggende sindsro og klarhed, så man kan se tilværelsen uden de forvrængninger og forstyrrelser, som bevidstheds livets bølgeskvulp afstedkommer.

Det er meningen, at de tre aspekter af zazen: Siddestillingen, bug åndedrættet og den mentale koncentration skal indøves og trænes på samme tid. Legemet, åndedrættet og bevidstheden er uadskillelige fra hinanden. Jo bedre ens siddestilling er, des mere naturligt vil ens åndedræt blive, og des roligere vil bevidstheds livet også være.

Jo klarere bevidstheden er, og jo finere koncentrationen er, des lettere vil det være at strække ryggen på den rigtige måde og udholde de fysiske smerter, som lang tids siddestilling kan medføre. Det gælder om at lære at sidde blødt med en åben og ukritisk opmærksomhed. Det er imidlertid vigtigt at være klar over, at det ikke gælder om at opnå noget, men at lytte til sin egentlige natur, så ens stille udelelige væsen kan vise sig.

Enhvers sidders praksis udvikler sig forskelligt, og de tre aspekter af ens zazen modnes på forskellige tidspunkter. Det tager sin tid, så der er ingen grund til at fortvivle over, at man ikke kan få hold på alle de mange sider af praksis lige med det samme.